Hvordan reagerer kroppen når du løber

løb håndvægt styrke bodybuilding træning motion protein pulver kvinde

Hvordan reagerer kroppen når du løber

Det er sundt at løbe. Sådan siger man i hvert fald. Skal sygdom løbes væk? Hvad med tømmermænd? Er det godt for dit helbred at starte dagen med en løbetur? Vi har kigget lidt på, hvordan din krop egentlig reagerer, når du løber.

Første minut

I det første minut efter du begynder at løbe, forbereder din krop sig på at den nu skal i arbejde. Dit hjerte slår hurtigere, så ilt hurtigere kommer rundt i kroppen og ud i musklerne, som skal bruge den mere ilt for at lave energi, både til de store lårmuskler, quadriceps, lægmuskler og omkring 75 andre muskler i kroppen.

De næste tre minutter

Din krop er ved at være varmet op. Den stivhed som du måske følte i det første minut, er allerede ved at være forsvundet igen, for dine led er blevet smurt med ledvæske, din kropstemperatur er steget, og blodet bliver pumpet rundt i kroppen til musklerne, mens der ikke bliver sendt ret meget blod til organerne, f.eks. mave og fordøjelse.

Efter ti minutter

Din krop har vænnet sig til arbejdet. Hjerte og lunger sender nøjagtigt den mængde ilt ud til musklerne, som de brug for, så de får præcis den mængde af energi, de skal bruge.

Den sidste spurt

Din krop har efterhånden vænnet sig til et bestemt arbejdsniveau – og nu sætter du spurten ind, da der kun er få meter igen. For mange af dem som løber for motionens skyld, ønsker de måske lige at presse sig selv det sidste, men denne ”eksplosion” betyder, at kroppen ikke kan følge med, og derfor føles det ubehageligt efter nogen tid, men næste gang du spurter, går det måske lettere, fordi du flytter og forbedrer din form.

LÆS OGSÅ:   8 veje til større kalorieforbrænding

Nu hvor vi ved, i meget grove træk, hvordan kroppen reagerer ved løb, i hvilke situationer er løb så egentlig godt for dig?

 

Løb og tømmermænd

Du har været i byen og drukket, din dårlige samvittighed har måske indhentet dig og du tænker, at du kan løbe tømmermændene væk. Men hvad siger din krop? At du kan løbe tømmermændene ud af kroppen, er en sejlivet skrøne. Du kan ikke tvinge kroppen til at fordøje alkoholen hurtigere. Faktisk kan man med fordel blive i sengen, da du risikerer dehydrering ved at motionere dagen derpå, medmindre du forinden sørger for at drikke rigeligt med vand. Du kan evt. drikke vand med lidt salt, inden du går i seng, så væsken kan blive ”bundet”. Hvis du absolut skal motionere efter en nat i byen, anbefales det at løbe langsommere, end du plejer, for både din balance og koordination er påvirket, på samme måde som væskebalancen.

 

Løb og sygdom

Du er måske lidt småsløj og tænker, at en rask løbetur vil give dig fornyet energi, og det kan også være virkeligheden – i nogle tilfælde. En tommelfingerregel siger, at man godt må løbe, hvis sygdommen sidder ”nord for halsen”, men til gengæld skal man blive i sengen, hvis man har ondt i brystet, maven, underlivet, benene og lignende. Du kan løbe med en forkølelse, hvis du gider, men løb ikke hvis du har influenza eller feber. Husk: Start roligt op efter sygdom, glem alt om at prøve at indhente det forsømte.

 

Løb og træthed

Når det gælder kroppens restitution, er søvn lige så vigtigt som det du spiser og drikker – måske endda mere. Søvn er en fysisk nødvendighed for at kunne fungere. Du kan derfor ikke ”løbe dig frisk”. Du sætter din krop på arbejde, hjertet pumper hurtigere, og du føler dig måske i en periode mere frisk, men da søvnmangel bl.a. påvirker kroppens nedbrydelse af glykose, som musklerne bruger i restitutionen, ville det måske være bedst at lægge dig en time eller to i stedet for at løbe.

LÆS OGSÅ:   Bodybuilding – bulk til vinter

 

Løb og graviditet

Du kan godt løbe, mens du er gravid, selvom de fleste nok undlader at gøre det med de typiske graviditetssymptomer som f.eks. følelse af tyngde i underlivet, kvalme, træthed og svimmelhed. En anbefaling, hvis du alligevel vælger at løbe under din graviditet, er at løbe langsomt og for en stund glemme dine ambitioner, mens du nyder naturen og den friske luft omkring dig. Der er ingen grund til at overanstrenge dig selv og din krop.

 

GOD LØBETUR!

Udvalgte rabatkoder og tilbud: