Konditionstræning hjemme

mave træning motion fitness program slank bmi frugt sundhed konditionstræning kondition fit

Konditionstræning hjemme

 

Synes du, at abonnementet til det lokale fitness center er for dyrt, eller er det for tidskrævende at løbe udenfor? Vi har samlet 10 øvelser, som både er nemme, gratis og kan udføres hjemme. Konditionstræning behøver nemlig hverken være dyrt eller tidskrævende at udføre – man skal blot have lidt plads derhjemme og lidt fantasi.

 

Øvelse 1: Sprællemand

Det kræver ikke et bestemt sted eller en bestemt maskine. Du skal blot tænke på, at få benene så langt ud til siden som muligt, mens du bevæger dine arme op i vejret. Det er rigtig god konditionstræning, og du får hurtigt sved på panden. Hvis du f.eks. cykler hjem fra arbejde, kan du som opvarmning lave sprællemandsøvelser, før du sætter dig op på cyklen og kører hjem.

 

Øvelse 2: Armstrækninger

Ligesom sprællemandsøvelser kan du lave armstrækninger hvor som helst og når som helst. Du løfter dig op fra gulvet med armene og prøver så vidt muligt at holde hele kroppen strakt. Er det for svært, kan du med fordel støtte med dine knæ, hvilket gør det lettere at udføre øvelsen korrekt, så længe man er nybegynder.

 

Øvelse 3: Crunch Situps

Når du er blevet mester til armstrækninger eller ønsker du blot at træne endnu flere muskelgrupper på en gang, når det nu alligevel er hårdt, så er crunch situps øvelsen for dig. Du løfter både arme og ben samtidig, imens du ligger på maven. Den kan som de andre to øvelser udføres hvor som helst.

LÆS OGSÅ:   Bodybuilding – bulk til vinter

 

Øvelse 4 Let vægtløftning

Man behøver ikke vægte som i fitnesscenteret for at kunne udføre styrketræning. Man kan f.eks. bruge en flaske vand, en pose mel eller ris, eller hvad man lige har i skabene som passer til den ønskede vægt. Man kan med disse lave styrketræning for muskulaturen i armen.

 

Øvelse 5: Dans

Er du en af dem der skal have musik i ørerne for at bevæge dig, så skal du da bare sætte din yndlingssang på og slå dig løs. Det får både pulsen op og du bliver sikkert også i bedre humør, eftersom det er dig der vælger trinene og sangene. Man behøver altså ikke at have det ‘rigtige’ løbetøj eller være medlem i et fitnesscenter for at få motion. Dans er rigtig godt til konditionstræning da du får pulsen op.

 

Øvelse 6: Step

Du behøver ikke step-maskiner eller stepskamler for at få det maksimale ud af step. Du kan f.eks. bruge trappetrin i opgangen eller trapperne i huset. Sæt noget musik på, der passer i dit tempo, og tag så nogle ture op og ned af trapperne. Det er god konditionstræning.

 

Øvelse 7: Benløft

Med denne øvelser strammer du virkelig ballerne op. Læg dig ned på ryggen med benene i vejret – løft dem så skiftevis op og ned. Er øvelsen for hård kan du bøje benene en smule. Hvi man gerne vil have lidt vægt med i øvelsen, kan man tage en bog el. lign. og holde mellem benene mens man laver øvelsen.

 

Øvelse 8: Gå en tur

Det er selvfølgelig lidt mere tidskrævende at gå en tur, men til gengæld er det også en god måde at få klaret tankerne og bedre din kondition. I stedet for at sætte dig foran fjernsynet, når du kommer hjem, så kan du i stedet gå en tur.

LÆS OGSÅ:   Bodybuilding træningsprogram

 

Øvelse 9: Knæbøjninger

Denne øvelse er meget effektiv for træning af baller og lår. Du går ned i knæ til bagdelen er parallelt med knæene. Det er vigtigt at holde ryggen ret under hele øvelsen og sørge for, at knæskallerne ikke kommer udover fødderne. Hvis det er for hårdt, kan du evt. rejse dig gentagende fra en stol. Så længe du laver øvelsen mange gange, vil det have en effekt.

 

Øvelse 10: Løb på stedet

En løbetur udenfor er god konditionstræning, men har du enten ikke tid eller mulighed for det, kan du løbe på stedet, f.eks. foran nyhedsudsendelsen i fjernsynet om aftenen.

 

Held og lykke med din konditionstræning!

 
SE AKTUELLE RABATKODER OG TILBUD HER

Udvalgte rabatkoder og tilbud: